Ansigterne bag Krokos

Som nonprofit organisation, er det vigtigt at folkene bag Krokos, ikke bare er passionerede, men også bringer værdi. Herunder kan du møde dem alle.

Hannah Rosendal

Hannah Rosendal

Jordemoder, Psykoterapeut & Sexolog

Hannah har i mange år arbejdet som jordemoder og er nu selvstændig psykoterapeut og sexolog. Hannah brænder for at dele sin viden om en lang række emner inden for seksualitet, da hun stadig oplever, at der er mange tabuer omkring dette område.

Gennem sin erfaring som jordemoder har hun set, hvordan især unge har mange spørgsmål om kroppen, seksualitet og relaterede emner, som ofte får svar fra andre steder. Hun drømmer om at skabe et forum, hvor det er muligt at få trygge, nemme og faglige svar på de spørgsmål, som unge måtte have.

Privat er Hannah gift med Niels Peter i snart 20 år, og de har tre drenge sammen.

I KROKOS er Hannah ansvarlig for den daglige drift, udviklingen af det faglige undervisningsmateriale og afholdelsen af foredrag og oplæg.

Søren Svinth Vandel

Administrativ centerchef

Søren Svinth Vandel er iværksætter og har, blandt andet, medvirket til udviklingen, og stået i spidsen for, undervisningsportalen restudy.dk. Restudy startede i 2009 med at udvikle materiale til primært ungdomsuddannelserne, men dækker pt. med materiale helt ned til 4. klasse. Restudy blev solgt til Gyldendal-gruppen i 2021, og havde på daværende tidspunkt mere end 350.000 brugere.

Privat er Søren gift med Sofie og er bosat i Horsens. De har to drenge og en pige sammen.

I KROKOS er Søren ansvarlig for alt det administrative arbejde såsom salg, kontakt med kunder og økonomi.

Søren Svinth Vandel

Stefan Poulsen

Stefan Poulsen

Bestyrelsesleder

Stefan Poulsen er til daglig projektchef i Erhvervshus Sjælland og lederaf et team med fokus på strategi og ledelse i virksomheder. Derudover har Stefan arbejdet som kommunikationschef i en årrække. Han er gift med Maria og far til tre børn. 

Som bestyrelsesleder i KROKOS brænder Stefan for at skabe en seksualundervisning der både er fagligt funderet, har plads til diversitet og forskellighed og sætter fokus på relation, tryghed og trivsel. 

Jacob Vium Olesen

Bestyrelsesmedlem

Jacob er direktør for Scandinavia A/S, som udvikler og producerer børnebøger til det internationale marked. Derudover er Jacob både forfatter og Youtuber, hvor han deler sin passion for kreativ formidling og storytelling.

Som bestyrelsesmedlem i foreningen KROKOS, arbejder Jacob for at fremme oplysning om krop, køn og seksualitet. Han er engageret i at understrege betydningen af, at sex trives bedst i en tryg og kærlig relation, og brænder for at bidrage til en åben og konstruktiv dialog på området.

Privat er Jacob gift med Linda, og sammen har de fire børn.

Jacob Vium Olesen

Hvorfor skal kærlighed
være så svært?

Anne Strand Ehlers

Bestyrelsesmedlem

Anne er chef for Digitalisering, Jura og Facility i LIFE Fonden, hvor hun bl.a. har ansvar for drift af en undervisningsplatform. Hun har tidligere arbejdet med udvikling af digitale undervisningsmaterialer til grundskolen, først som redaktør af materiale til kristendomskundskab og senere som Head of Digital Production og Chief Content Officer i Clio.

En masse gode kompetencer som kan støtte op om vores arbejde i Krokos.

Privat er Anne gift med Christian og har fire børn.

Undervisere

Herunder kan du se nogle af de gæste undervisere der optræder i vores videoer

Gitte Jakobsen
Sexolog og underviser

Gabriela Rehfeld
Jordemoder, par - og psykoterapeut, klinisk sexolog Stifter og daglig leder af Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs

Catrine Hansen
Specialist i klinisk sexologi og cand mag i socialpsykologi og læring